15. december 2017 – Udgivet af Alfalån
Skal du i gang med at studere, har du måske svært ved at finde ud af, hvordan du skal klare dig for de penge, som du får, når du er på SU. Hvis pengene både skal dække husleje, mad, bøger, forsikringer, transport, sjov og underholdning kan det også hurtigt løbe op i en del penge.
Det vigtigste, når du skal leve af en SU, er derfor, at du prioriterer. Du er nødt til at se på, hvad du har brug for, og hvad du ikke har brug for. Har du for eksempel brug for nyt tøj, eller er det bare rart at købe det? Er det nødvendigt for dig at tage i byen på et dyrt diskotek? Eller at købe kaffe på en kaffebar hver dag? Hvis du alle hverdagene køber en kop kaffe til 30 kroner, løber det op i 600 kroner på en måned.
Når det kommer til en økonomi på SU, handler det meget om det gamle ordsprog med mange bække små, der gør en stor å. Hvis du sparer 200 kroner om måneden på tøj, 100 kroner på en bytur og 100 kroner på kaffe, giver det dig allerede 400 kroner mere om måneden til andre ting.
Når du skal finde ud af, hvordan du kan klare dig på en SU, er det først og fremmest vigtigt, at du lægger et budget. Det er med til at gøre, at du får et overblik over dine indtægter og dine udgifter. Dine indtægter er typisk din SU og dit studiejob, mens dine udgifter ofte vil være flere forskellige typer. Det kan være husleje, mad, forsikringer, transport, ferie, nyt tøj, ny computer og meget andet.
Med budgettet kan du få et overblik over, hvad du bruger penge på hver måned. Det gør det også nemmere for dig at skære noget fra, hvis du har brug for penge. Med en liste over alle dine udgifter, bliver det meget enkelt for dig at gå ind og se, hvor du skal skære ned, hvis du har brug for flere penge.
En af måderne du kan finde ud af, hvor du kan spare penge henne, er ved at spørge dig selv, hvad der er nice to have, og hvad der er need to have. Need to have er for eksempel husleje og mad. Det kommer du ikke udenom, når du skal opretholde livet som studerende. Det kan også være tøj, hvis du for eksempel ikke har nogen vinterstøvler eller mangler nogle vanter.
Nice to have er for eksempel streaming-abonnementer, medlemsskab i fitnesscenter og et buskort. Der findes mange muligheder for at se TV og film gratis, det handler bare om at finde dem. Du kan træne på mane andre måder end at gå ned i fitnesscenteret, det kan for eksempel være ved at løbe eller cykle en tur. Bor du inde i byen, er det ikke sikkert, at du har brug for at buskort. Der kan det ofte være både hurtigere, billigere og sundere, at du tager cyklen eller går, når du skal nogen steder.
Mange oplever, at de må ændre deres syn på mad, når de flytter hjemmefra og skal til at leve for en SU. Tidligere var de vant til at bo hjemme, hvor køleskabet hele tiden var fyldt, og hvor de kunne bede deres forældre om at købe noget godt ind til aftensmad, hvis det var det, som de havde lyst til. Mange har også været vant til, at de kunne smide rester ud.
Når du er på SU, handler det om at spise op. Hvis du ikke kan spise det hele til aftensmad, kan du gemme det til dagen efter. Derudover handler det om at gå efter billige madvarer, der mætter meget. Det er for eksempel havregryn og bønner.
Dit studiejob kan give dig råd til de ting i hverdagen, der gør den lidt sjovere. Det kan være dit abonnement på en streamingtjeneste, medlemsskab af et fitnesscenter eller muligheden for at købe noget nyt tøj, når du har lyst til det, og ikke kun, når du har brug for det.
Det er ikke bare godt for din økonomi, at du har et studiejob. Det er også rigtig godt for din fremtidige karriere. Med et studiejob kan du få nogle erfaringer, som du kan bruge senere. Det vil gøre det meget nemmere for dig at få et arbejde, når du bliver færdig med at studere.
Når du starter med at studere, er det ikke sikkert, at du kan få et studiejob, der er særligt spændende. Der er det en god ide, at du får et job, så du har nogle ekstra penge. Så kan du altid søge videre senere hen, når du får noget mere erfaring.
Selvom du har et studiejob, kan det ofte være svært for dig at få sparet penge op. Hvis du gerne vil på ferie eller på udveksling, kan det derfor være nødvendigt for dig, at du tager et lån for at få råd til det. Som studerende har du mulighed for at tage et SU-lån. Det er et lån med en lille rente, som du først skal betale af på, når du bliver færdig med dit studie. Du får lidt over 3000 kroner om måneden, når du tager et SU-lån.
Har du brug for mange penge hurtigt, for eksempel hvis du skal lægge 50.000 kroner for at kunne komme af sted på udveksling, hjælper et SU-lån dog ikke meget. Der kan det i stedet være en god løsning, at du tager et forbrugslån. Du kan ofte låne op til 75.000 kroner uden at skulle stille sikkerhed for lånet. Derudover får du pengene udbetalt meget hurtigt. Det kan være i løbet af bare nogle få dage.
Når du kommer hjem fra udveksling, eller allerede mens du er afsted på udveksling, kan du begynde at betale af på dit forbrugslån med et SU-lån. SU-lånet har ofte en meget lavere rente end forbrugslånet, og det kan derfor bedre betale sig, at du skylder penge til et SU-lån frem for til et forbrugslån.
Har du drømme, men mangler pengene til at lade dem gå i opfyldelse? Med et forbrugslån kan du forsøde din tilværelse med det, du drømmer om - og med Alfalån som din partner er det enkelt og ligetil.